| Elektromagnetisk stråling
|
 |
Elektromagnetisk
stråling (som fx synligt lys, røntgenstråling, gammastråling) udbreder
sig i vakuum med lysets fart c. |
 |
E
er energien af en foton med frekvensen |
| Atomer, elektroner og stråling |
 |
En er energien af et
hydrogenatom i den n'te stationære tilstand |
 |
Et atom kan ændre
energitilstand ved at udsende eller absorbere en foton. De to hele tal n
og m nummerer atomets stationære energitilstande. Atomets laveste
energitilstand kaldes grundtilstanden. Andre energitilstande kaldes
exciterede tilstande. |
 |
Ekin er den maksimale kinetiske
energi af elektroner, som løsrives af stråling med frekvensen
f
fra et metal, som har løsrivelsesarbejdet Al. Den mindste frekvens
af stråling, der kan løsrive elektroner, kaldes grænsefrekvensen
fo
.
|
 |
Ved
nedbremsning af elektroner i et materiale kan der udsendes
røntgenstråking.
f
max er den største frekvens og
l
min den mindste bølgelængde af den udsendte røntgenstråling,
når elektronernes kinetiske energi er Ekin. Figuren er en skitse af et
røntgenspektrum. Liniespektret skyldes fotoner, der udsendes ved
elektronovergange i det nedbremsede materiale.
|
n hel |
Efter
diffraktionen af røntgenstråling i en krystal har strålingintensiteten
maksima i de retninger, som danner vinklerne
q
n med gitterpladerne.
d
er afstanden mellem gitterplanerne.
|
| Absorption
af ioniserende stråling |
 |
Den
absorberede dosis
D
er den energi, som den ioniserede stråling afsætter pr. masseenhed.
|
 |
H
er dosisækvivalentent ved en bestråling, når strålingens
kvalitetsfaktor er
Q
, og den absorberede dosis er
D
.
|
| Kernefysik |
 |
Forskellige måder, hvorpå et neuklid
kan angives.
|
| A = Z + N |
Neukleonantallet A er antallet af
neukleoner i en kerne. Protontallet Z er antallet af protoner i
kernen, og neutrontallet N er antallet af neutroner i kernen.
A kaldes undertiden massetallet, idet A ofte er meget nær
talværdi af kernens masse angivet i enheden u. Z kaldes også
atomnummeret.
|
| Radioaktiv
henfald |
 |
Eksempel på a-
henfald.
|
 |
Eksempel på b^-
henfald
|
 |
Eksempel på b^+
-henfald
|
 |
Eksempel på g-henfald
*Ba137/56 er en exciteret tilstand af Ba137/56
|
 |
N
er antallet af kerner til tiden
t
af et radioaktivt nuklid, og
N
0
er antallet til tiden
t
=0 s
|
 |
Sammenhængen
mellem halveringstid
T½
og henfaldskonstanten
k
|
 |
Sammenhængen
mellem aktiviteten
A
og antallet af radioaktive kerner
N
i en stofprøve, der kun indeholder kerner af ét radioaktivt
nuklioid med henfaldskonstanten
k
.
|
 |
A
er aktiviteten til tiden
t
fra en stofmængde, der kun indeholder ét nuklid, og som til tiden
t=0 s har aktiviteten
A
0
.
|
| Kerners
energiforhold |
 |
Ækvivalsen
mellem masse og energi.
|
 |
Q
-værdien ved en kerneproces er tilvæksten i kinetisk energi. Dm er tilvæksten i den samlede masse ved kerneprocessen.
|
